Esrum Kloster
Cistercienserklostret fra 1151 ligger nord for Esrum Sø i et uberørt landskab med skov og enge. Selv i dag kan man forestille sig, at Esrum Kloster engang var et ideelt sted for meditation og fordybelse. Den helt specielle stemning på stedet, og samspillet mellem bygningsværket og naturen giver en enestående oplevelse. I klostret findes en permanent udstilling om cistercienserne på Esrum Kloster, i den skønne klosterhave kan I finde et stort udvalg af lægeurter fra middelalderen, og i det lille apotek kan I erfare, hvorledes disse urter har været anvendt. I klosterkælderen med det hvælvede loft, finder I restauranten 'Broder Rus' Kælder', og her kan I tage et velfortjent hvil efter rundturen i klostret. Prøv f.eks. den berømte belgiske trappistøl, som brygges af trappistmunke. Butikken ved indgangen har et rigt udvalg af bl.a. middelalderlitteratur, smykker, glas, lægeurter, honning, klosterøl og meget andet.
Esrum Kloster
Klostergade 11
Esrum
3230 Græsted
Tlf: 48360400
www.esrum.dk
Klostergade 11
Esrum
3230 Græsted
Tlf: 48360400
www.esrum.dk
Copyright © 2003-2012 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S








